Rusland kender ikke til øget radioaktivitet i Norden
De russiske sikkerheds- og overvågningssystemer ikke har vist noget usædvanligt, siger talsmand for Kreml.
Rusland har ikke fået oplysninger om nogen krisesituation i forbindelse med nukleare partikler, som er sporet over Østersøen.
Det siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, mandag.
Han siger, at de russiske sikkerheds- og overvågningssystemer ikke har vist noget usædvanligt.
Sensorer i Stockholm har målt radioaktivitet i området, som var højere end normalt, men som stadig var ufarligt. Det skriver Reuters.
Myndighederne i Norge, Sverige, Finland og Estland har målt en let øget radioaktivitet i regionen den seneste måned.
Det skriver skrev de norske medier NRK og NTB i weekenden.
Ifølge hollandske myndigheder kan aktiviteten stamme fra en kilde i det vestlige Rusland.
Det er udelukkende små og uskadelige mængder af radioaktive isotoper, som er blevet sporet i Norden.
I Norge har Direktoratet for Stråleværn og Atomsikkerhed (DSA) understreget, at der er tale om meget lave værdier.
- Hvis det havde været en atomulykke, havde vi fået meget højere værdier, lød det i weekenden fra beredskabschef Astrid Liland til NRK.
- Men det er meget interessant, at myndighederne i flere lande registrerer øgede værdier.
I Danmark er der ikke blevet målt øget radioaktivitet. Det fortalte Steen Nordstrøm, der er chef for Nukleart Beredskab under Beredskabsstyrelsen, søndag.
- De er ikke målt øget radioaktivitet i Danmark, sagde han.
- Men de målinger, der er sket i de øvrige skandinaviske lande er så bittesmå, at de formentligt ville være umålelige, hvis de blæste videre til Danmark.
Nukleart Beredskab følger situationen og er i tæt kontakt med de andre nordiske landes myndigheder.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker