Rusland-kender: Vestager bringer russiske sind i kog

Der vil blive talt med store russiske gloser, når gasgiganten Gazprom modtager en underskrevet klage fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som har sendt en formel klage til det russiske selskab på grund af unfair konkurrence.

Det vurderer Jens Worning Sørensen, som er forhenværende generalkonsul i Sankt Petersborg og ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Selve sagen har været i sporet længe, så hvis hun havde udskudt den, havde det sendt ét signal til Rusland, som ikke er klogt, for det ville vise eftergivenhed.

- På den anden side er det klart, at det bringer sindene i kog ved både Gazprom og Rusland. Det spændende er, hvordan Moskva vil reagere. Man opfatter det som et politisk slag og en brik i krisen mellem EU og Rusland, siger han.

Vestager har sendt en klage med påstand om, at Gazprom misbruger sin dominerende position på markedet i strid med EU's konkurrenceregler.

Flere medier mener at vide, at sagen er blevet udsat, fordi kommissionen ikke har ønsket at provokere Rusland midt i den højspændte konflikt om Ukraine. Desuden insisterer Vestager på, at sagen ikke er politisk.

- Forskellen på Nordvesteuropa og Rusland er, at vi har en klar adskillelse mellem politik og embedsværket, som denne sag hører under. I Rusland er det blandet sammen, og dette ses som om, det juridiske bruges som en brik i den politiske magtkamp.

- Vi må afvente, hvordan Rusland officielt vil reagere. Det kan gå ind i kampen for fuld tryk og gøre den meget politisk, men det kan også vælge at sige, at det ikke tilgodeser dets interesse at tale sagen op. Lige meget hvad er man edderspændt rasende, siger Jens Worning Sørensen.

I tre hovedpunkter beskyldes det statskontrollerede gasselskab for at forhindre salg af gas over grænser inden for EU, for at opkræve urimeligt høje priser i nogle lande samt for at knytte betingelser til salg af gas.

Gazprom står for leverancen af over en tredjedel af al den naturgas, der bliver brugt i EU.

Sagen drejer sig om Gazproms involvering i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet. I de otte EU-lande er markedsandelen samlet set over 50 procent, og i nogle er den næsten 100 procent.