Rusland klager til Norge over forbudt droneflyvning
Tjekkisk drone med kamera. Norges ambassadør i Rusland blev mandag indkaldt til det russiske udenrigsministerium, som klagede over, at russiske statsborgere er blevet anholdt i Norge for droneflyvning. Det oplyser det norske udenrigsministeriums talsperson, Lars Gjemble. Foto: Petr Svancara/Ritzau Scanpix
Moskva tilkaldte ambassadør for at høre om retssager mod russeres droneflyvninger i Norge.
Norges ambassadør i Rusland blev mandag indkaldt til det russiske udenrigsministerium.
Russerne klagede over, at russiske statsborgere er blevet anholdt i Norge for droneflyvning. Det oplyser det norske udenrigsministeriums talsperson, Lars Gjemble.
- Fra russisk side blev der udtrykt bekymring over, at der rejses tiltale mod russiske borgere på grund af droneflyvning i Norge. Vores ambassadør benyttede anledningen til at orientere om norsk sanktionslovgivning, siger Gjemble.
– Den omfatter blandt andet et entydigt forbud for russere mod at flyve droner i Norge. Han gennemgik også status i de sager, som nu er ved at blive behandlet ved norske domstole. Mødet blev holdt i en god tone, siger Gjemble.
– Flyforbud for russiske dronefly er fastsat i en forskrift fra Luftfartstilsynet. Det har eksisteret siden 28. februar 2022 for russiske flyvninger i norsk luftrum.
- Forbuddet gælder alle typer flyvninger, hvad enten det er kommercielle rutefly, helikopterflyvning eller flyvning med droner. Disse sanktioner er reaktion på Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine, oplyser Udenrigsministeriet i Oslo til det norske nyhedsbureau NTB.
Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass mener Rusland, at dommene mod russiske statsborgere i Norge er politisk motiverede. Det er baggrunden for, at Norges ambassadør mandag blev kaldt til det russiske udenrigsministerium.
Tass skriver, at det russiske udenrigsministerium opfordrer Norge til at indstille "russerfjendtlige handlinger og forfølgelse af russiske statsborgere på grundlag af deres nationalitet".
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker