En af deres tætteste og mest magtfulde allierede, Rusland, har hidtil stået last og brast med Assad-styret. Men der lader til at være grøde i de russiske synspunkter.
Premierminister Vladimir Putin benægter i al fald, at der er noget særligt forhold mellem Moskva og styret i Damaskus, hvor den hårdt kritiserede præsident Bashar al-Assad klynger sig til magten.
- Vores mål er ikke at hjælpe en af parterne. Hverken de syriske myndigheder eller den bevæbnede opposition. Målet er at opnå en forsoning, lyder det fra Putin.
- Vi har ikke noget særligt forhold til Syrien, tilføjer han.
Rusland vakte ellers vrede over store dele af verden, da de blokerede for en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der fordømte Assad-regimets brutale fremfærd mod oprørerne i landet. Kina nedlagde også veto.
Nu opfordrer Putin til våbenhvile i den blodige konflikt mellem regeringsstyrkerne og oprørerne, som skønnes at have kostet mere end 7500 menneskeliv.
Ifølge Putin ønsker russerne, at de stridende parter sætter sig ved forhandlingsbordet og kommer frem til "acceptable betingelser for en våbenhvile" og "gør en ende på de menneskelig tab", lyder det.
På vej ind til EU-topmødet fredag sagde den britiske premierminister, David Cameron, at det "kriminelle" syriske styre vil blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser mod menneskeheden.
- Uanset hvor lang tid det tager, vil der komme en dommens dag for dette gyselige regime, lød det fra den britiske leder.
Det ventes, at EU's stats- og regeringschefer vil indføre flere sanktioner mod Assad-styret i løbet af fredagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde