Rusland løsner op og sender milliarder til Ukraine
Rusland frigiver knap 11 milliarder kroner af en større hjælpepakke til Ukraine, lyder det fra Moskva mandag aften.
Russerne havde ellers afbrudt den gradvise udbetaling af hjælpepakken til den tidligere sovjetrepublik på grund af uroen i landet.
Adspurgt om, hvornår den næste udbetaling af den 82 milliarder kroner store hjælpepakke vil blive udbetalt, lyder det fra Ruslands finansminister, Anton Siluanov, ifølge russiske nyhedsbureauer:
- Det sker i denne uge. To milliarder dollar, siger Siluanov.
Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, besluttede sidste år at afvise en handels- og associeringsaftale med EU til fordel for aftaler med Rusland.
Den tidligere sovjetrepublik er dybt afhængig af økonomisk hjælp. Landet har en stor gasgæld til Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde