Rusland lukker ned for europæiske observatører

Det russiske forsvarsministerium siger, at observatørmissionen fra Europa ikke længere har tilladelse til at inspicere Ruslands militæranlæg, og en planlagt mission i de kommende dage vil afslutte forløbet.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det vil være den sidste inspektion, der finder sted på Den Russiske Føderations territorium i 2014, siger Sergej Rysjkov fra Ruslands forsvarsministerium til nyhedsbureauet Interfax og tilføjer, at kvoten for inspektionerne er udløbet.

Ifølge Rysjkov vil ukrainske observatører i stedet for gennemføre de sidste inspektioner.

Missionen for de knap 60 ubevæbnede personer fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) - heriblandt to danske officerer - sluttede efter planen søndag.

OSCE overvågede ikke søndagens folkeafstemning på Krim, da organisationen opfatter den som værende i strid med den ukrainske forfatning.

/ritzau/Reuters