Rusland med kedelig rekord - har nu flere smittede end Frankrig
Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede onsdag landets guvernører til at lave planer for, hvordan man gradvist kan begynde at lempe nogle af de restriktioner, der er indført for at inddæmme virusset.
Foto: Sputnik/Reuters
Sputnik/Reuters
Fem dage i træk har Rusland haft mere end 10.000 positive coronatest om dagen. Torsdag er tallet 11.231.
For femte dag i træk har Rusland rapporteret mere end 10.000 nye tilfælde af coronavirus.
Torsdag er der 11.231 nye tilfælde. Det er det højeste antal på én dag. Stigningen bringer det samlede antal smittede op på 177.160. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Dermed har Rusland overhalet Frankrig på smittetallene. Landet har nu fjerdeflest tilfælde i Europa efter Spanien, Italien og Storbritannien.
Der er forskel på, i hvilket omfang de enkelte lande tester i befolkningen. Derfor kan tallene ikke nødvendigvis sammenlignes direkte.
Ifølge russiske myndigheder er den seneste stigning et udtryk for, at der er en offensiv teststrategi i Rusland. De seneste dage er der gennemført knap fem millioner test.
Mere end halvdelen af de positive test er i eller omkring hovedstaden Moskva. Der er fundet tilfælde i alle Ruslands 85 regioner.
Mens antallet af positive test er tæt på de lande i Europa, der har flest tilfælde, er antallet af dødsfald langt færre.
Der er rapporteret 1625 dødsfald i Rusland, hvilket er en stigning på 88 over det seneste døgn.
Målt per 100.000 indbyggere er dødstallet bare 1,12 i Rusland. Til sammenligning er det mellem 37,6 og 69,4 i Belgien, Spanien, Italien og Storbritannien, som har flest rapporterede dødsfald i Europa.
Det kan være vanskeligt at sammenligne dødstallene på tværs af landegrænser. Der kan være forskellige metoder for optælling og opgørelser.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede onsdag landets guvernører til at lave planer for, hvordan man gradvist kan begynde at lempe nogle af de restriktioner, der er indført for at inddæmme virusset.
Han manede dog til forsigtighed.
- Prisen for selv de mindste fejl er sikkerheden, livet og sundheden for vores befolkning, sagde han ifølge AFP.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker