Rusland melder om rekorddeltagelse ved sikkert Putin-genvalg

Deltagelsen ved det russiske præsidentvalg endte på 77,44 procent.

Det oplyser forkvinden for landets valgkommission, Ella Pamfilova, mandag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Det er en rekordhøj deltagelse efter sovjettiden, skriver Reuters.

Det tre dage lange valg, som sluttede søndag, er blevet stærkt kritiseret af Vesten for ikke at leve op til demokratiske standarder.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, tog som ventet en knusende sikker sejr mod tre modkandidater, der ikke blev anset for at udgøre en reel opposition.

Ingen af dem har for eksempel kritiseret krigen i Ukraine.

Putin sikrede sig 87,28 procent af de afgivne stemmer, viser de endelige resultater mandag ifølge Tass.

I en sejrstale søndag sagde Putin, at hans valgsejr viser, at Rusland har valgt den rette vej.

Han takkede de russiske soldater og han takkede også russerne for at stemme.

Det er omtrent to år siden, at Rusland indledte sin krig mod Ukraine.

Netop krigen har også på flere måder fyldt under valgdagene.

Flere russiske olieraffinaderier er i perioden blevet angrebet af Ukraine, og der har også været meldinger om proukrainske militsers angreb inde i russiske grænseregioner den seneste tid.

Det er femte gang, at nu 71-årige Putin vælges som præsident i Rusland, og siden 1999 har han enten været premierminister eller præsident i verdens arealmæssigt største land.

Med en ny præsidentperiode står Putin ifølge Reuters til at blive den længst siddende leder i Rusland i over 200 år.

Politikeren Boris Nadezjdin, der er imod krigen i Ukraine, fik ikke lov at stille op ved valget.

Den russiske valgkommission afviste ham med den begrundelse, at den havde fundet fejl i indsamlingen af underskrifter.

Uafhængige observatører fra ngo'en Golos siger ifølge Reuters, at valget var det mest korrupte i Ruslands historie. De siger, at det blev afviklet under omstændigheder, "hvor paragraffer i den russiske forfatning, som skal garantere politiske rettigheder og friheder, i bund og grund ikke var i kraft".

Fra Vesten er kritikken strømmet ind. Imens har blandt andet Kina og Indien lykønsket Putin.

/ritzau/