Rusland nægter invasion: Vores soldater er uskyldige
Den russiske flåde ved Sortehavet afviser, at dens styrker har været involveret i en belejring eller blokade af en militærlufthavn på den ukrainske Krim-halvø fredag morgen.
- Ingen af sortehavsflådens enheder er rykket frem, og den har hverken overtaget eller blokeret den, siger en talsmand for den russiske flåde til nyhedsbureauet Interfax.
Afvisningen kommer, efter at to lufthavne fredag morgen har været belejret og omringet.
Først blev en civil lufthavn på Krim belejret af bevæbnede mænd, som dog snart efter trak sig delvist tilbage og lod lufthavnen fungere normalt.
Senere kom så meldingen fra Interfax om, at en militær lufthavn var omringet af russiske soldater.
Den ukrainske indenrigsminister, Arsen Avakov, har fordømt belejringen af lufthavnene, og ministeren kalder de to aktioner for en bevæbnet besættelse.
- Jeg betragter disse begivenheder for at være en væbnet invasion og besættelse, siger Arsen Avakov på Facebook.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie