Ruslands justitsministerium har afvist at registrere et oppositionsparti, der er kendt for at være yderst kritisk over for Ruslands premierminister, Vladimir Putin.
Dermed forhindrer ministeriet partiet i at opstille til valget senere på året.
I sidste måned afleverede den tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, den tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov og adskillige andre politikere dokumenter for at registrere et nyt parti, der har fået navnet Folkets Frihedsparti.
Men justitsministeriet siger, at det ikke vil registrere partiet med henvisning til, at der optræder "fantommedlemmer" af partiet på ansøgningen.
- Partiets dokumenter indeholder data om personer, der døde før partiets stiftende forsamling den 13. december 2010, hedder det i en erklæring fra justitsministeriet.
Ruslands fragmenterede opposition har stort set ingen chance for at udgøre nogen alvorlig trussel mod Ruslands politiske elite, når Rusland til december holder parlamentsvalg og tre måneder senere går til præsidentvalg.
Ifølge russisk lov kan partier, der ikke er registreret, ikke opstille kandidater.
- Jeg er ked af, at Putin har truffet en beslutning om ikke at tillade vores parti at deltage i valget. Han er åbenbart bange, citerer partiet Kasjanov for at sige.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned