Rusland neutraliserer 35 droner over Krim
Rusland har siden 2014 annekteret Krim fra Ukraine, som jævnligt sender droner mod halvøen. (Arkivfoto). Foto: Viktor Korotayev/Ritzau Scanpix
Ukraine sender jævnligt droner mod Krim, som Rusland har annekteret siden 2014.
Rusland hævder tirsdag morgen, at man har "neutraliseret" 35 droner over halvøen Krim og det Azovske Hav.
Det oplyser det russiske forsvarsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Et forsøg på et terrorangreb fra Kyiv-regimet blev forhindret i går aftes, lyder det.
Ifølge forsvarsministeriet blev 22 ukrainske droner ødelagt, mens 13 blev afværget over det Azovske Hav og Krim.
Rusland har siden 2014 annekteret Krim fra Ukraine, som ikke umiddelbart har kommenteret hændelsen.
I løbet af natten til mandag var det Ukraine, der blev ramt af et omfattende russisk angreb. Ifølge det ukrainske luftvåben affyrede Rusland 23 droner og et krydsermissil. 18 af dronerne samt krydsermissilet blev ifølge Ukraine skudt ned.
De seneste dage har været præget af snestorm over store dele af Ukraine. Men det er lettet i det østlige Ukraine. Det har gjort det muligt for de russiske soldater med fornyet kraft at angribe og sætte droner ind i kampene. Det sagde en talsmand for Ukraines hær for nylig.
Særligt har Rusland øget sine aktiviteter omkring Avdijivka i det østlige Ukraine.
Mykhajlo Podoljak, talsmand for Ukraines præsident, advarede i sidste uge om, at Rusland er i stand til at sætte et "ubegrænset" antal ind i kampene.
- Rusland har stadig ubegrænsede menneskelige ressourcer, som det skånselsløst bruger til at gennemføre såkaldte menneskelige angrebsbølger. De vil hellere bruge folk end maskineri, lød det på sociale medier.
Ifølge den britiske efterretningstjeneste er de russiske tab i Ukraine lige nu "sandsynligvis de højeste siden starten af krigen".
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker