Rusland og Hviderusland gennemfører stor militær øvelse
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, kom torsdag til Moskva for at føre drøftelser med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Sputnik/Reuters
Sputnik/Reuters
Kreml siger, at 200.000 soldater, over 80 fly og helikoptere samt 15 skibe og 300 kampvogne er med i manøvre.
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, kom torsdag til Moskva for at føre drøftelser med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Rusland og Hviderusland indledte samtidig en omfattende fælles militær øvelse på et stort område i begge lande og i Østersøen.
Øvelsen "Zapad-2021", som ventes at vare en uge, har skabt bekymring i nogle NATO-lande.
Den blev formelt indledt i det vestlige Rusland med en ceremoni med en række højtstående militære ledere som deltagere. Der blev holdt taler og hejst flag.
Den aktive del af øvelsen, der finder sted på et tidspunkt, hvor der er store spændinger mellem Vesten og Hvideruslands regime under ledelse af Lukasjenko.
EU-landene har indført sanktioner mod Lukasjenko-regimet som følge af dets brutale undertrykkelse af alle oppositionsgrupper.
Det russiske forsvarsministerium siger, at op mod 200.000 soldater og over 80 fly og helikoptere samt 15 skibe og næsten 300 kampvogne vil deltage i manøvrerne.
Der vil delvist blive skudt med skarp, og der er tale om en kulmination på tre måneder med militære øvelser.
- Militært personel fra Armenien, Indien, Kasakhstan, Kirgistan og Mongoliet vil også deltage, siger det russiske forsvarsministerium.
I Nato er der blevet fremsat advarsler om, at øvelsen, der kommer efter en massiv militær russisk oprustning ved Ukraines grænse tidligere i år, øger risikoen for, at en fejl eller en forkert vurdering kan udløse en alvorlig international krise.
Kreml har vist sig at være en afgørende allieret for Hviderusland, efter et Vesten har presset på over for Lukasjenko-regimet, som blev beskyldt for massiv valgsvindel ved det seneste valg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde