Rusland og Tyrkiet lover at støtte nødhjælp i Syrien
5,5 millioner mennesker i Damaskus har kun vand til lige at opretholde livet. FN frygter sygdomsepidemier.
Rusland og Tyrkiet lover, at de vil gøre det lettere for humanitære organisationer at yde hjælp til civile i hele Syrien som led i en våbenhvileaftale.
Det siger FN's særlige humanitære rådgiver i området, Jan Egeland. Han tilføjer dog, at FN er blevet nægtet adgang til fem af 21 planlagte lokaliteter, selv om "en våbenhvile holder i det store og hele."
FN-diplomater siger samtidig, at planlagte forhandlinger vil konsolidere våbenhvilen.
- Forhandlinger som er under forberedelse, og som skal finde sted i Kasakhstans hovedstad, Astana, bør konsolidere Syriens våbenhvile og bane vej for mere omfattende forhandlinger med FN's støtte, siger den særlige FN-udsending Staffan de Mistura.
5,5 millioner mennesker i Damaskus i Syrien har kun vand til lige at opretholde livet, og FN frygter udbrud af sygdomsepidemier og opfordrer til hurtig hjælp med vandforsyninger, skriver Reuters.
Syriens største moderate oprørsbevægelse siger samtidig i en indtrængende appel til verdensorganisationen, at Sikkerhedsrådet "øjeblikkeligt må stoppe krænkelser af våbenhvilen i Syrien.
Våbenhvilen, som både Rusland og Tyrkiet er garanter for, har betydet, at store dele af Syrien har været roligt siden den 30. december. Men våbenhvilen trues, fordi regimet synes opsat på at indtage det oprørskontrollerede område Wadi Barada, hvorfra det meste af vandforsyningen til storbyen Damaskus kommer.
Den syriske by al-Bab i den nordlige del af landet er snart generobret fra Islamisk Stat sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, onsdag.
Syriske oprørere har med støtte fra tyrkiske kampfly gennem længere tid angrebet IS i byen.
Al-Bab har været en af jihadisternes bastioner i Syrien. Byen ligger 35 kilometer syd for grænsen til Tyrkiet og i en tilsvarende afstand nordøst for Aleppo.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub