Rusland og USA prøver at løse diplomatisk hårdknude i Syrien
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov (til venstre) og USA's udenrigsminister John Kerry har fredag aften talt i telefon sammen om den tilspidsede situation i Syrien. Foto: AP/Jason Decrow
AP/Jason Decrow
Den diplomatiske proces omkring Syrien mellem Rusland og USA holdes kunstigt i live, siger amerikanerne.
Anklagerne er de seneste uger fløjet gennem luften mellem USA og Rusland, der begge er dybt involverede i krigen i Syrien.
I et forsøg på at bløde den tilspidsede diplomatiske situation op, har de to landes udenrigsministre fredag aften talt i telefon med hinanden.
Mødet sluttede uden nye fremskridt.
Og den diplomatiske proces mellem de to lande holdes i øjeblikket kunstigt i live. Sådan lød det fra amerikanerne oven på samtalen.
- Men den er ikke død endnu, sagde Mark Toner, talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.
Talsmanden tilføjede, at USA er på kanten til at afbryde den bilaterale forbindelse til Rusland.
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, fastslog, at russerne er rede til at se på "andre muligheder for at normalisere situationen" i den belejrede syriske storby Aleppo.
Og trods kritik fortsætter russerne indsatsen i Syrien, tilføjede Lavrov.
Rusland anklager amerikanerne for at holde hånden over den islamistiske Al Nusra-front i byen.
USA påstår omvendt, at russerne bevidst er gået efter at ramme civile og hospitaler i den omringede by.
Aleppo er kommet i centrum i den syriske borgerkrig, som nu er inde i sit sjette år.
Den del af Aleppo, der er kontrolleret af oprørere, har været under konstante angreb, siden regimet sammen med Rusland tidligere på ugen varslede en ny offensiv.
Det er endnu uvist, hvad den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har sagt under telefonsamtalen.
Men torsdag truede Kerry russerne med helt at afbryde samarbejdet om Syrien med russerne, hvis ikke angrebene mod Aleppo standsede.
Flere end 300, heriblandt 106 børn, blevet dræbt i den belejrede storby, siden russerne sammen med syriske regeringsstyrker gik til angreb på den del af byen, der kontrolleres af oprørsgrupper.
Det oplyser Verdenssundhedsorgansationen (WHO).
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kaldte torsdag angrebene mod Aleppo for krigsforbrydelser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde