Tyskland skal investere mere i Rusland, og handlen mellem de to lande skal øges. Det siger den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, til Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der er på besøg i Jekatarinburg syd for Uralbjergene.
Medvedev har, siden han blev præsident for et par år siden, lovet at modernisere Ruslands økonomi og erhvervsliv, og han ser et nært samarbejde med Tyskland som en vigtig brik for at nå sit mål.
- Vi forventer, at Tyskland og dets virksomheder tager del i moderniseringen af Rusland, siger Medvedev i en direkte opfordring til Merkel om at gøre noget ved sagen, når hun vender hjem.
Tyskland og Holland er Ruslands vigtigste handelspartnere efterfulgt af Kina, viser en opgørelse fra de russiske toldmyndigheder.
Merkel, der har været gennem et politisk mareridt hjemme i de seneste måneder, er på en rundtur til Rusland, Kasakhstan og Kina i spisen for en større erhvervsdelegation, hvor nogle af Tysklands mest indflydelsesrige forretningsfolk er med.
Medvedev har siden sin tiltrædelse talt varmt for, at Rusland udbygger sine forbindelserne til EU og USA både politisk og erhvervsmæssigt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker