Rusland opruster og ukrainsk præsident frygter invasion
Det russiske forsvar har torsdag udvidet de militære aktiviteter ved grænsen til Ukraine, hvor Rusland har holdt ekstraordinære øvelser og blandt andet sat sine styrker i alarmberedskab, efter at situationen eskalerede i Kijev i slutningen af februar.
Forsvarsministeriet har annonceret flere øvelser i området.
Det fik Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, til at advare om, at "Rusland når som helst kan intervenere militært" i Ukraine.
På et møde om Ukraine i FN's Sikkerhedsråd torsdag aften siger den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, at man stadig tror på en fredelig løsning på konflikten.
- Vi appellerer til Rusland om at trække sine militær styrker på Krim tilbage til deres baser og indgå i seriøse forhandlinger, så denne konflikt kan løses.
- Vi ønsker samtale. Vi ønsker ingen form for militær aggression, siger Jatsenjuk i Sikkerhedsrådet i New York.
Ruslands FN-ambassadør forsikrer Sikkerhedsrådet om, at russerne ikke ønsker en krig i Ukraine.
- Hverken Rusland eller russerne ønsker krig, siger Vitalij Tjurkin.
Ambassadøren fik også demonstreret lidt russisk ironi over for forsamlingen:
- Hvis ikke det havde været for det onde Rusland, ville alle i Ukraine leve længe og lykkeligt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned