Rusland positiv efter Iran-møde

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at han er forbeholdent optimistisk efter Geneve-mødet med Iran om landets omstridte atomprogram.

I en udtalelse til nyhedsbureauet Interfax siger Lavrov, at forhandlingerne giver grund til forbeholden optimisme.

- Det vigtigste er nu at sikre, at alle indgåede aftaler bliver fuldt overholdt til tiden, siger Lavrov til nyhedsbureauet Interfax under et besøg i Georgiens udbryderrepublik Abkhasien.

Lavrov fastslår samtidig, at Ruslands flåde vil overvåge alle skibe i Det Sorte Hav for at beskytte Abkhasien mod "provokationer fra Georgien".

/ritzau/Reuters

Ruslands udenrigsminister siger, at alle indgåede aftaler med Iran må overholdes fuldt og helt.

Offentliggjort Sidst opdateret