Rusland puster til ilden i spændingsfyldt Bosnien

En krudttønde, der risikerer at eksplodere.

Sådan beskriver den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), situationen i Bosnien-Hercegovina, hvor han er på et todages besøg.

Han er den første danske udenrigsminister i 17 år, der besøger landet på Balkan-halvøen. En af grundene til det er truslen fra Rusland.

- Der er ingen tvivl om, at Rusland puster til ilden her på Balkan, ligesom de har gjort i Ukraine, hvor de ulovligt invaderer et suverænt land.

- Derfor skal vi støtte alle de kræfter, der vil modgå den form for russisk aggression, og støtte de kræfter, der vil en demokratisk udvikling, siger Jeppe Kofod.

Ifølge Kofod ses den russiske indflydelse ved, at Rusland støtter Milorad Dodik og "serbiske separatister og nationalister, som risikerer at underminere den bosniske stat".

Milorad Dodik er en af landets tre sidestillede præsidenter og repræsenterer serberne. De andre to er valgt af henholdsvis kroaterne og bosniakkerne i landet.

På det seneste har Dodik krævet større selvstyre for den serbiske befolkning og vil give dem deres egen hær, efterretningstjeneste og retssystem.

På universitetet i hovedstaden Sarajevo følger Damir Kapidzic, lektor i statskundskab, den politiske situation i landet.

- Russisk indflydelse har altid været her. Men de seneste tre-fire år er den blevet mere tydelig, hvor Rusland har valgt side i Bosnien og støtter Milorad Dodiks handlinger og retorik, siger Damir Kapidzic.

Han siger, at Dodik har "autoritære tendenser" i sin måde at lede den serbiske del af befolkningen på.

- Han forsøger at destabilisere det politiske system for egen vindings skyld. Det støtter Rusland, fordi de tror på, at han altid vil være med dem.

Ifølge Damir Kapidzic er det i Ruslands interesse, at en politiker som Dodik kan skabe en "politisk hårdknude" i Balkan-regionen og forpurre Bosnien-Hercegovinas aspirationer om at blive en del af EU.

Men Ruslands udfordringer i krigen i Ukraine er ikke kommet Dodik, der er underlagt sanktioner af USA og Storbritannien, til gode.

- Pludselig kom der meget mere fokus på, hvad Dodik laver, og hvad han siger. Han kan ikke længere sige offentligt, at han støtter Rusland.

Senest har 63-årige Dodik måtte melde afbud til markeringen af Sovjetunionens sejr over Nazityskland, der fejres 9. maj i Moskva.

At Rusland støtter Milorad Dodik er dog ikke et udtryk for, at serbiske bosniere støtter Rusland og præsident Vladimir Putins krig i Ukraine, lyder det.

- Den serbiske del af befolkningen støtter Rusland på grund af kultur og religion og ikke nødvendigvis Putin, siger Damir Kapidzic.

Udenrigsministeren i Bosnien-Hercegovina, Bisera Turkovic, siger efter et møde med Jeppe Kofod, at "størstedelen af befolkningen ser deres fremtid i EU".

- De skal ikke straffes, fordi en gruppe prorussiske politikere blokerer for reformer.

Hun mener videre, at det vil skabe ro, stabilitet og fremskridt i landet, hvis et EU-medlemskab realiseres.

Der er dog lang vej. Bosnien-Hercegovina skal først accepteres som en officiel kandidat til medlemskab. I den proces har EU-Kommissionen opstillet 14 nøgleprioriteter, som landet skal opfylde. Indtil videre er én gennemført.

Bisera Turkovic håber, at præsident- og parlamentsvalget, der finder sted 2. oktober, kan ændre på det.

- Det vil være et signal til befolkningen, at EU-perspektivet er en realitet, og de skal støtte dem, der er begyndt at lave reformer mod EU-medlemskab, siger hun.

En ny forfatning og valgreformer, ser Jeppe Kofod gerne, der kommer ud af det bosniske valg.

- Det er nødvendigt for at sikre yderligere fremgang på vejen mod EU-medlemskab, siger Kofod.

/ritzau/