Ledelsen i Moskva er rasende på regeringen i Georgien, der har indført visumfrihed for alle russiske statsborgere i Nordkaukasus. Den russiske regering siger, at Georgien underminerer stabiliteten i regionen.
Georgien har ingen diplomatiske forbindelser med Rusland, efter at de to lande var i krig med hinanden i sommeren 2008, og hvor Rusland hjalp provinsen Sydossetien til at løsrive sig fra Georgien.
- Georgiens beslutning om at give visumfrihed til russiske statsborgere er ensidig og kan kun ses som en provokation, hedder det i en erklæring fra udenrigsministeriet i Moskva.
- Det er et forsøg på at skabe splid og dele russiske statsborgere i forskellige kategorier, fortsætter erklæringen fra udenrigsministeriet.
Georgien indførte visumfrihed for russiske statsborgere i Tjetjenien, Dagestan, Ingusjetien og Nordossetien tirsdag.
- Hensigten er at skabe bedre dialog mellem folk i Kaukasus, hvor mange har forbindelser på tværs af grænserne, siger Manana Manjgaladse, talsmand for udenrigsministeriet i Georgiens hovedstad, Tbilisi.
Indtil nu har russiske statsborgere været tvunget til at rejse til Moskva for at få et georgisk visum på Schweiz' ambassade, der repræsenterer Georgien i Rusland siden 2008.
Rusland har flere gange beskyldt Georgien for at støtte oprørsgrupper i Nordkaukasus for at skabe vanskeligheder for Rusland. Regeringen i Tbilisi afviser beskyldningerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker