For en sjælden gang skyld bøjer den russiske ledelse sig for omfattende protester mod en regeringsbeslutning. Torsdag meddelte præsident Dmitrij Medvedev, at et stort motorvejsbyggeri nord for Moskva skal indstilles på grund af folkelige protester.
Beslutningen kommer efter, at par tusinde mennesker demonstrerede mod byggeriet af en motorvej gennem Khmiki-skoven, der er et yndet område.
Protester har stået på i længere tid, men er blevet stærkere og stærkere og har fået støtte fra flere kendte personligheder, blandt andre en kendt rockstjerne og miljøeksperter.
- Selv om det er en regeringsbeslutning at bygge motorvejen, siger mange mennesker, inklusiv regeringspartiet, oppositionen og borgergrupper, at der skal foretages flere analyser, siger Medvedev og tilføjer:
- Derfor har regeringen fået ordre til at stoppe byggeriet for at foretage nye undersøgelser.
Ordren kom kort efter, at flere ledende medlemmer af regeringspartiet Det Forenede Rusland tidligere torsdag appellerede om at stoppe byggeriet.
Det er uklart om den magtfulde regeringsleder, tidligere præsident Vladimir Putin, er taget med på råd. Han er i øjeblikket på rejse i det østlige Sibirien.
Medvedevs beslutning ses som et tegn på, at ledelsen i Kreml er blevet mere lydhør over for tiltagende utilfredshed i befolkningen i takt med den økonomiske krise har slået gennem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker