Den økonomiske krise ser ikke ud til at ramme krigs- og våbenindustrien. I hvert fald har russiske våbenproducenter øget eksporten i 2009 med hele 10 procent i forhold til 2008.
Det oplyser Anatolij Isaikin, chef for den statsejede Rosoboroneksport, der har monopol på eksport af russiske våben.
I alt solgte Rosoboroneksport for 39 milliarder danske kroner i 2009. Desuden er ordrerne strømmet ind til russiske våbenproducenter. Ved indgangen til 2010 har Rosoboroneksport ordrer for i alt 255 milliarder danske kroner. Det er en af de største ordrebeholdninger siden Sovjetunionens sammenbrud.
Indien er traditionelt den største kunde hos russiske våbenfirmaer. Men Iran er efterhånden også blandt de store kunder.
Rusland er dog ved at komme på kant med vestlige lande på grund af salg af det avancerede antimissilsystem S-300 til Iran.
Salget har gjort USA og Israel rasende. Systemet menes at være rettet mod netop raketter fra de to lande.
Anatolij Isaikin siger dog, at der intet "kontroversielt" er i Ruslands salg af våben til Iran.
USA er suverænt verdens største eksportør af våben. USA sælger flere våben end de fire næststørste eksportører, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland tilsammen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde