Den russiske regering vil ikke sælge forsvarsraketter til Iran i henhold til FN's nye sanktioner mod Iran. Det siger den russiske premierminister, Vladimir Putin, under et besøg i Frankrig.
Putin fortæller, at de seneste FN-sanktioner mod Iran kommer til at koste Rusland dyrt, men at den russiske regering vil respektere sanktionerne.
- Iran er meget utilfredse. De vil straffe os, fordi kontrakter bliver brudt, siger en russisk embedsmand, der ikke vil have sit navn frem.
Iran har bestilt et antal kraftige S-300 forsvarsraketter, men den russiske præsident. Dmitrij Medvedev, har allerede været ude med udtalelser om, at handlen nok helt skrottes.
Den franske præsident Nicolas Sarkozy roste Putin for den russiske beslutning og siger, at han støtter den.
- Dette er en meget modig beslutning, som koster Rusland meget, siger Sarkozy.
FN's Sikkerhedsråd vedtog onsdag en række nye sanktioner mod Iran, fordi ledelsen i Teheran ikke vil arbejde sammen med det internationale energiagentur, IAEA, om landets atomplaner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker