Rusland har hidtil stået fast på, at landet vil nedlægge veto mod en FN-resolution, og den holdning gentog udenrigsminister Sergej Lavrov tidligere tirsdag.
Resolutionen er baseret på et udspil, der er kommet fra de arabiske lande. De foreslår, at Assad overdrager magten til sin vicepræsident, så der dermed banes vej for, at der kan holdes valg i Syrien.
- Vi har fundet flere af vores forslag i udspillet, og det øger håbet (om at opnå enighed, red.), siger Vitalij Churkin med reference til et tidligere forslag fra Rusland om Syrien, der blev afvist af både de vestlige lande og Den Arabiske Liga.
- Vi håber, at rådet når frem til enighed om problemet i Syrien. Det er ikke kun muligt, men også nødvendigt, siger Churkin.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, advarer om, at begivenhederne i Syrien risikerer at udvikle sig yderligere og ende i en blodig borgerkrig.
Clinton mødte tirsdag aften op i Sikkerhedsrådet for at bede medlemslandene bakke op om den resolution, der skal lægge yderligere pres på den syriske præsident, Bashar al-Assad.
- I takt med at flere borgere griber til våben for at stå imod regimets brutalitet, er det i stigende grad sandsynligt, at volden vil komme ud af kontrol, sagde Clinton til Sikkerhedsrådets medlemmer.
Flere af hendes kolleger, blandt andet den britiske udenrigsminister, William Hague, og Frankrigs udenrigsminister, Alain Juppé, er ligeledes rejst til New York i håb om at kunne overbevise Sikkerhedsrådets medlemmer om at støtte resolutionsforslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde