Rusland siger Stalin var skyld i massakre

Det var den tidligere sovjetiske diktator Josef Stalin, som gav ordren til at myrde 22.000 polske officerer i Katyn-skoven i 1940.

Det siger det russiske parlament, Dumaen, i en sjælden fordømmelse af Stalin, rapporterer det statslige tv Rossija 24.

I parlamentets resolution hedder det, at hemmeligholdte dokumente viser, at Stalin gav direkte ordre om at myrde de 22.000 officerer og ledende polakker.

Det tidligere sovjetregime gav Nazityskland skylden for drabene, og det var først i 1990 at en daværende sovjetiske Mikhail Gorbatjov erkendte et sovjetisk medansvar.

Det russiske parlaments resolution kan være med til yderligere at forbedre Polens forhold til Rusland.

Den tidligere polske præsident, Lech Kaczynski, og flere end 90 ledende polakker mistede livet, da deres fly styrtede ned ved Smolensk den 10 april. Delegationen var på vej til en mindehøjtidelighed i Katyn-skoven for de 22.0000 ofre.

Stalins hensigt var formentlig at udrydde det polske officerskorps og den polske intilligentsia for at svække et fremtidigt Polen.

/ritzau/dpa

Ruslands parlament giver den tidligere sovjetdiktator Josef Stalin skylden for Katyn-massakren på polakker.

Offentliggjort Sidst opdateret