Det russiske parlament vil gøre kort proces med alternative behandlere, hekse og spåkoner. Ved en første behandling af forslaget støtter lovgiverne et forbud mod at reklamere for alternative behandlinger, og det er ikke småpenge.
De alternative behandlere i Rusland er langt flere end regulære læger.
- Det er skingrende skørt at behandle tandpine ved at svinge en rotte i halen nær dit ansigt, siger lovgiveren Tatjana Jakovleva, der har ført an i forbuddet.
I teksten til lovforslaget kaldes de alternative behandlere "charlataner".
Russerne foretrækker ofte at opsøge de alternative behandlere og spåkoner for at få løst deres problemer, og aviserne er fyldt med reklamer om kloge mænd og koner, der lover at løse utroskab, alkoholisme og at sikre succes i erhvervslivet.
- Antallet af alternative behandlere er nået op på 800.000, mens der kun er 620.000 medicinske læger, forklarer Jakovleva. Hun mener, det er direkte kriminelt, når mange af behandlerne påstår, at de kan kurere aids og kræft.
En meningsmåling fornylig viste, at hver femte russer har opsøgt en alternativ behandler.
Tv-selskaber, aviser og magasiner vil med forbuddet gå glip af en masse reklamepenge. Der omsættes tæt på 11 milliarder kroner til reklamer for det grå behandlermarked.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned