Rusland skyder på Porosjenko: Du dræber dine egne
Rusland lægger yderligere pres på Ukraines nyvalgte præsident, Petro Porosjenko, som af udenrigsministeriet i Moskva beskyldes for at begå en forbrydelse mod sit eget folk.
Beskyldningen kommer med en påstand om, at ukrainske kampfly mandag står bag et angreb på en regeringsbygning kontrolleret af prorussiske separatister i den østlige oprørsregion Lugansk tæt ved grænsen til Rusland.
Der meldes om to døde og flere sårede.
- Myndighederne i Kijev har igen begået en forbrydelse mod sit eget folk, hedder det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Alt, hvad der har fundet sted der, peger på, at styret i Kijev slet ingen vilje har til at søge national samling.
Selvom det forekommer sandsynligt, at ukrainsk militær står bag angrebet, afvises dette af regeringen i Kijev.
Porosjenko garanterede forrige søndag, da han blev valgt til præsidentposten, at han meget snart vil genetablere ro og orden i det østlige Ukraine, som de seneste måneder har været plaget af uro.
Prorussiske separatister har belejret regeringsbygninger og erklæret regionerne Donetsk og Lugansk for uafhængige efter folkeafstemninger 11. maj.
Porosjenkos udfordring er at balancere anvendelsen af militær magt og begrænse tabet af civile menneskeliv, samtidig med at han skal sikre, at regionernes mange beboere, som blot ønsker en tilbagevenden til et almindeligt liv, får fred fra de militante separatister.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker