Medvedev har søndag haft besøg af Annan i Moskva, den russiske hovedstad.
- Dette her kan være den sidste chance for Syrien for at undgå en langvarig blodig borgerkrig. Derfor tilbyder vi dig vor fulde støtte på alle niveauer, sagde Medvedev til sin gæst.
Annan sagde, at Syrien har muligheden for at samarbejde om mæglingsprocessen, så konflikten kan standse, så humanitær hjælp når frem, og så en politisk proces til at hele landet kan begynde.
Kofi Annan, tidligere generalsekretær for FN, turnerer med en plan på seks punkter, herunder et krav om våbenhvile, omgående tilbagetrækning af tunge våben og adgang for humanitær hjælp til beboelsesområder.
Imidlertid er sagen ikke så enkel, selv om Medvedev lover sin støtte.
For de to stormagter Rusland og Kina har i FN's Sikkerhedsråd blokeret for resolutioner, som resten af verden var enige om skulle vedtages for at få striden i Syrien løst.
De to lande står Syrien nær, og Rusland har beskyldt Vesten for at være ensidig i sin politik over for Syrien.
Det ventes, at Annan rejser til Kina for at drøfte striden med den kinesiske ledelse, når han er færdig i Moskva.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned