Rusland strammer grebet om sine kritikere
Ruslands underhus, Dumaen, har vedtaget en kontroversiel lov, der stempler alle uafhængige organisationer som "udenlandske agenter", hvis de modtager penge fra udlandet.
Både EU og USA fordømmer loven, som især rammer de såkaldte ngo'er.
Kritikere mener, at præsident Vladimir Putin forsøger at få skovlen under oppositionen, der nu frygter det værste.
- Denne lov er skadeligt for at udvikle et civilsamfund. Det støtter ikke åbningen af vores land, siger Jelena Zhemkova, der står i spidsen for menneskerettighedsgruppen Memorial.
Kritiske røster mener, at udtrykket "udenlandske agenter" klinger koldkrigsagtigt.
Organisationer, som fremover skal bære denne lidet flatterende betegnelse, risikerer at blive hængt ud som forrædere, lyder det.
- For at udtrykke det simpelt, så har denne lov kun et mål, og det er skaffe en formel begrundelse for at kunne stemple modstandere som fjender af staten, siger Jelena Zhemkova ifølge nyhedsbureauet Reuters.
374 af Dumaens medlemmer stemte for loven, mens blot tre var imod ved tredjebehandlingen, der fandt sted kun få minutter efter, at andenbehandlingen var slut.
Fremtidige lovbrydere kan få hårde bødestraffe og fængsel, hvis de ikke lever op til de nye regler.
Loven er endelig, når overhuset har godkendt den og præsident Vladimir Putin sat sin underskrift på. Det anses for at være en formalitet.
Siden sidste år har oppositionen stået bag talrige demonstrationer mod Putin, og der har været tydelige tegn på, at protesterne har svækket den tidligere KGB-agents greb om magten.
Putin har anklaget fremmede magter for at misbruge russiske organisationer til at så splid i landet.
Det russiske parlament overvejer også at stramme reglerne for brug af internettet, som oppositionen har brugt som en af sine vigtigste kanaler til at komme ud med nyheder omkring protester i Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker