Rusland og Nordkorea vil næste år gennemføre den første fælles militærmanøvre, efter at de to lande er nået til enighed om at styrke deres forbindelser, siger en russisk general.
Planen om fælles flådeoperationer blev udviklet, da den øverstbefalende general i det østlige Rusland, Igor Muginov, besøgte Pyongyang i august, skriver nyhedsbureauet Interfax.
- Der er enighed om at holde en fælles flåde-redningsmanøvre næste år, siger Muginov i en kommentar til japanske medierapporter om, at manøvren allerede kan finde sted i år.
Nordkorea gennemfører meget sjældent fælles manøvrer med andre lande, og både USA og Kina vil nøje følge det nye samarbejde.
Den nordkoreanske leder, Kim Jong-il, var i august i Rusland, hvor han mødtes med præsident Dmitrij Medvedev. Det var det første besøg, som den nordkoreanske leder foretog i Rusland siden 2002.
Den 69-årige Kim har besøgt Kina tre gange det seneste år i forsøg på at få mere økonomisk støtte til sit forarmede land.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde