Rusland: Syrien gør for lidt for freden
Foto: Mikhail Mordasov /Scanpix
Mikhail Mordasov /Scanpix
Ruslands udenrigsminister, Segej Lavrov, er ikke tilfreds med det syriske regimes indsats for at opnå fred i landet efter 17 måneder med vold og kamphandlinger.
- Fra hvad vi ser i Syrien, ser det ud til, at der ikke gøres nok, siger Segej Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti.
Tirsdag har han haft et møde med den syriske vicepremierminister, Qadri Jamil, der er i Rusland på et kort besøg.
Jamil er en af Syriens topforhandlere på økonomiske områder, og hans besøg i Rusland skal ses i sammenhæng med arbejdet med at sikre en aftale om olieleveringer mellem landene.
Segej Lavrov åbnede mødet med at fortælle de syriske udsendinge, at han er "meget, meget interesseret i at høre jeres vurdering af situationen og jeres plan for den videre handlingsplan".
Rusland har ligesom Kina nedlagt veto i FN's Sikkerhedsråd mod tre tidligere resolutioner om Syrien, hvor præsident Bashar al-Assad og hans styre i Damaskus pålægges at stoppe konflikten og indlede forhandlinger med oprørerne.
Lavrov understreger, at Rusland fortsat tror på, at den eneste løsning på konflikten er, at syrerne ordner det selv.
- Vi er fortsat overbeviste om, at der ikke er nogen anden løsning end at fortsætte på den måde, siger Sergej Lavrov.
Selvom han slår fast, at Rusland ikke bakker op om en "indblanding udefra", mener han stadig godt, at det internationale samfund kan spille en rolle i løsningen af konflikten.
- Den eneste ting, udenlandske spillere skal foretage sig, er at skabe rammerne for en dialog mellem parterne, siger Segej Lavrov.
Hans udmelding kommer dagen efter, at USA's præsident, Barack Obama, udtalte, at det vil få "enorme konsekvenser", hvis Syrien bruger kemiske eller biologiske våben i kampene.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde