Rusland: Terrorgruppe i Tyrkiet finansierede metrobombe
14 mennesker mistede livet ved angrebet mod et metrotog i Sankt Petersborg 4. april. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/AP/Yevgeny Kurskov
/ritzau/AP/Yevgeny Kurskov
Mistænkt i forbindelse med bomben i Sankt Petersborg fik penge i Tyrkiet til angrebet, mener efterforskere.
Bombeangrebet mod metroen i den russiske storby Sankt Petersborg var finansieret af medlemmer af "en international terrorgruppe" fra Tyrkiet.
Det oplyste en russisk dommer, da hun torsdag besluttede at varetægtsfængsle en tiende mistænkt, en mand ved navn Akram Asimov, i sagen.
- Ifølge de beviser, der er tilgængelige, modtog Akram Asimov personligt kontanter i Tyrkiet til terrorangrebet, sagde dommeren, Jelena Lenskaja.
Ifølge dommeren stod den mistænkte desuden for at skaffe falske id-papirer til andre medlemmer af terrorgruppen, så de uhindret kunne rejse til andre lande.
Den varetægtsfængslede mand, som altså ifølge efterforskerne fik penge til at finansiere angrebet mod metroen, er bror til den hovedmistænkte bag angrebet, skriver nyhedsbureauet RIA ifølge Reuters.
14 mennesker blev dræbt i angrebet mod metroen i Sankt Petersborg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned