Rusland til Ukraine: Betal eller vi lukker for gassen
Ruslands gigantiske olie- og gaskoncern Gazprom vil reducere gasforsyningen til Ukraine, hvis ukrainerne ikke betaler forud i løbet af maj måned.
Det siger Ruslands energiminister, Alexander Novak, fredag på et møde i den polske hovedstad Warszawa.
- Hvis de ikke har betalt forud for juni senest 31. maj, har Gazprom muligheden for at begrænse leverancerne til Ukraine eller sikre, at de kun bliver forsynet med de mængder af gas, som der er betalt for, siger han ifølge AFP.
Ved samme møde er det kommet frem, at Ukraine har en gasgæld på 3,5 milliarder dollar til Rusland. Det beløb svarer til knap 19 milliarder danske kroner.
Gazproms administrerende direktør, Alexei Miller, udtrykker ved mødet også bekymring for, at Ukraine kan oplagre et tilstrækkeligt stort gaslager, som gnidningsfrit kan videredistribueres til Europa om vinteren.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde