Rusland udfører luftangreb mod Kyiv for femte gang i december
Indbyggere søger ly på en metrostation, mens luftalarmerne lyder over Ukraines hovedstad, Kyiv, tirsdag. Foto: Alina Smutko/Reuters
Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen dræbte i forbindelse med luftangreb mod Kyiv tirsdag aften.
Rusland har sent tirsdag lokal tid udført dets femte luftangreb i denne måned mod Ukraines hovedstad, Kyiv.
Det oplyser det ukrainske militær natten til onsdag.
Ukraines luftforsvarssystemer har ødelagt alle våben, der var på vej mod hovedstaden, lyder det.
- Ifølge foreløbig information, var der ingen dødsfald eller ødelæggelse i hovedstaden, siger Sergej Popko, der leder Kyivs militære administration, på beskedtjenesten Telegram.
Angrebets omfang kendes ikke, og Reuters kan ikke uafhængigt bekræfte oplysningerne fra det ukrainske militær.
Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Ukraine.
I oktober sidste år begyndte Rusland at udføre angreb mod Ukraines energi-, militær- og transportinfrastruktur i regioner, der ligger langt fra frontlinjen.
I det mester af det sydøstlige Ukraine lød der klokken 23.00 tirsdag aften luftalarmer.
Ukraines luftvåben siger, at regionerne Kharkiv, Dnipropetrovska og Kirovohradska trues af angreb med ballistiske missiler fra Rusland.
Tirsdag lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at militæret har foreslået at mobilisere yderligere 450.000 til 500.00 flere ukrainere i landets væbnede styrker.
Han tilføjer, at der ikke er taget en endelig beslutning om det.
Regeringen og militære ledere skal nu diskutere "dette meget følsomme spørgsmål om mobilisering", og derpå skal spørgsmålet drøftes i parlamentet.
Han tilføjer, at en mobilisering af den størrelse også kræver yderligere finansiering.
På et spørgsmål fra den britiske tv-station BBC om, hvorvidt Ukraine er ved at tabe krigen mod Rusland, svarer Zelenskyj helt kort.
- Nej.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker