Rusland udvider anklagerne mod Navalnyj
Rusland rejser nu nye sigtelser mod oppositionsleder Aleksej Navalnyj, der i forvejen sidder fængslet. (Arkivfoto) Foto: Shamil Zhumatov/Reuters
Shamil Zhumatov/Reuters
Mit magtfulde forbrydersyndikat vokser. Jeg begår flere og flere forbrydelser, skriver Navalnyj sarkastisk.
Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, der er i gang med at afsone en fængselsstraf på to og et halvt år, vil blive sigtet for flere lovovertrædelser.
Det fremgår af hans Instagram-profil.
Sigtelserne handler om mistanke om underslæb i Fonden til Bekæmpelse af Korruption (FBK), som Navalnyj har stiftet.
Ifølge Navalnyj selv er han også anklaget for "etablering af en ngo, der overtræder love om person- og borgerrettigheder".
- Mit magtfulde forbrydersyndikat vokser. Jeg begår flere og flere forbrydelser, skriver Navalnyj med en god portion sarkasme.
Han tilføjer, at de russiske efterforskere i stigende grad har travlt med at granske ham og "ikke med ligegyldigheder som drab, røverier og bortførelser".
- Så I skal ikke tro, at jeg bare sidder her i min celle og drikker te og fjoller, skriver han.
Den seneste sigtelse mod ham menes at have forbindelse til en video, som FBK har delt på nettet. Den er set af millioner af russere.
I videoen hævder Navalnyj, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ejer en stor luksusbolig ved Sortehavet, og at den er finansieret af bestikkelse.
Putin afviser, at han er ejer af det paladslignende hus.
Ruslands statsanklager har anmodet en domstol om at stemple FBK som en terrororganisation.
Navalnyj kan også forvente en sigtelse for at have fornærmet en dommer under et retsmøde.
Det oplyser hans advokat tirsdag til nyhedsbureauet Tass.
Putin-kritikeren er ved at afsone en straf, som han blev idømt tidligere på året, efter at han vendte hjem fra Tyskland. Her var han indlagt i flere måneder som følge af en alvorlig forgiftning med stoffet novitjok.
En russisk domstol dømte ham for at have overtrådt vilkårene for en betinget straf, som domstolen så gjorde ubetinget.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker