Rusland: USA-angreb på syriske styrker er beklageligt
En syrisk mand forsøger at komme i sikkerhed med et barn, mens syriske fly bomber en enklave øst for Damaskus. Foto: Scanpix/Abdulmonam Eassa
Scanpix/Abdulmonam Eassa
Syrien kalder USA-ledet angreb med 100 døde en krigsforbrydelse. Regimet bomber enklave, og 200 meldes dræbt.
Ruslands ambassadør i FN, Vassilij Nebensija, kalder et USA-ledet angreb i Syrien "beklageligt" og vil tage sagen op bag lukkede døre i FN's Sikkerhedsråd.
Syriens regering mener, at angrebet, der kostede mindst 100 livet, er en krigsforbrydelse.
Samtidig meldes der om omfattende bombardementer af en oprørsenklave øst for hovedstaden Damaskus, som har kostet et stort antal mennesker livet.
Koalitionen bombede natten til torsdag de prosyriske styrker.
Det skete, efter at de regimevenlige styrker havde angrebet Syriens Demokratiske Styrkers (SDF) hovedkvarter i provinsen Deir al-Zor.
SDF, der bekæmper præsident Bashar al-Assads regering, støttes af USA.
- Det er meget beklageligt, og vi vil rejse dette emne, og vi vil spørge dem om, hvad der skete, siger den russiske FN-ambassadør.
Rusland har under den syv år lange krig i Syrien støttet Assad-regeringen.
I et brev til FN's generalsekretær skriver Syriens udenrigsministerium, at angrebet "udgør en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden".
Ifølge en amerikansk embedsmand blev over 100 prosyriske angribere dræbt under angrebet.
Imens fortsætter det syriske regime sine bombeangreb fra luften mod Østghouta - en oprørsenklave lige øst for hovedstaden Damaskus.
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har kampene i denne uge foreløbig kostet 200 mennesker livet.
- Dette er de værste uger, som Østghouta nogensinde har oplevet, siger Hamza, en meget udmattet læge, der behandler de mange sårede på en lokal klinik i Arbin.
- Fra 2011 og til nu har der aldrig været så omfattende bombardementer som dem, vi har set de sidste 96 timer, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde