Rusland: USA er ved at indse ekstremist-truslen i Syrien
Truslen fra ekstremister i Syrien er ved at gå op for USA. Det er meldingen fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.
- Jihadister og radikale deltager sammen med dem, der kæmper "på jorden". Vi og amerikanerne mener, at vi hverken kan eller bør tale med disse, siger Lavrov til det russiske nyhedsbureau Itar Tass.
- Faktum er, at radikale forsøger at få kontrol over hele regionen.
Den russiske udenrigsminister noterer sig - med henvisning til USA - at det kan være svært for visse parter, som har haft andre syn på sagen, at erkende deres fejl.
- Men parterne indser nu, at ekstremister udgør en stor trussel mod Syrien og hele Nordafrika.
Efter et kemisk angreb mod en oprørskontrolleret forstad i Damaskus i august, der kostede hundredvis af mennesker livet, truede USA med et militært angreb på det syriske styre.
Men kort efter erklærede præsident Bashar al-Assad sig villig til at tilslutte sig det internationale forbud mod kemiske våben.
USA og Rusland fulgte op med en plan om destruktion og produktion af alle kemiske våben i Syrien, og det blev i sidste uge bekræftet i en FN-resolution.
Syrien har erklæret sig villig til at følge FN-beslutningen.
Den russiske præsident roste tidligere på tirsdagen det syriske styre for at deltage "særdeles aktivt" i samarbejdet med vestlige lande om at destruere regimets kemiske våben.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker