Rusland: Vi forhandler ikke med Syrien
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, afviser spekulationer om, at russerne skulle have gang i forhandlinger med Syrien om præsident Bashar al-Assads afgang.
- Vi forhandler ikke med nogen om Assads skæbne, siger Lavrov ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass.
- Alle forsøg på at præsentere situationen anderledes er temmelig langt ude, selv for diplomatiet i de lande, der er kendt for at stræbe efter at fordreje fakta til deres egen fordel, konstaterer den russiske udenrigsminister.
USA og dets allierede i Nato ser gerne, at Assad forsvinder, så der kan blive sat en stopper for blodbadet i det krigshærgede land.
Både Rusland og Kina blokerer imidlertid for et indgreb mod den syriske leder i FN's Sikkerhedsråd.
Lavrov beskylder de lande, der kritiserer russerne og kineserne for deres veto i FN, for at være "uærlige".
Den russiske udenrigsminister mødtes tidligere på ugen med USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, og den internationale Syrien-mægler Lakhdar Brahimi.
Lavrov afviser dog, at mødet skal opfattes som et udtryk for, at Rusland har ændret holdning.
Han fastholder, at russernes prioritet først og fremmest er at få skabt fred i Syrien, og at han ikke ønsker at diskutere en enkelt mands skæbne.
- Vores holdning til Syrien er velkendt. Moskva klæber ikke til Assad eller nogen anden figur på den politiske scene i Syrien, understreger Lavrov.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet