Rusland: Vi vil gengælde USA's udvisning af diplomater
Udvisning af russiske diplomater kommer efter anklager om, at Rusland forsøgte at blande sig i USA's valgkamp.
Rusland vil svare igen på USA's udvisning af 35 russiske diplomater samt varslingen af en række sanktioner mod landet.
Det bekræfter talsmand for Kreml, Dmitrij Peskov, til nyhedsbureauet Tass.
Han understreger, at sanktionerne imod Rusland vil ødelægge de diplomatiske relationer imellem landene.
- Fra vores synspunkt er sådanne tiltag fra den siddende amerikanske regering en beklagelig udstilling af en uforudsigelig og muligvis aggressiv udenrigspolitik, siger talsmanden ifølge Tass.
Peskov tilføjer, at sanktionerne er ulovlige, og at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil beslutte, hvordan landet svarer igen på sanktionerne.
- Gengældelsen vil være fyldestgørende, siger han.
Viceformanden for parlamentets udenrigspolitiske udvalg, Vladimir Dsjabarov, har udtalt, at "USA's ambassade i Moskva og sandsynligvis konsulaterne også vil blive skåret ned i størrelse".
Den melding er dog ikke bekræftet fra Kreml endnu.
USA's kommende præsident, Donald Trump, har endnu ikke kommenteret sagen.
Udvisningen og sanktionerne sker som følge af den meget omtalte hackersag, hvor russerne ifølge USA har forsøgt at blande sig i den amerikanske valgkamp.
- Jeg har beordret en række tiltag som respons på den russiske regerings aggressive chikane af amerikanske embedsmænd og cyberangreb rettet mod den amerikanske valgkamp, siger USA's præsident, Barack Obama, i en udtalelse torsdag.
Sanktionerne rammer to af Ruslands førende efterretningstjenester, GRU og FSB.
Fire efterretningsofficerer i GRU vil blive omfattet af sanktionerne, og det samme vil tre virksomheder, der har leveret materiel støtte til GRU's cyberoperationer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde