Rusland, som byggede Irans første atomkraftværk, erklærer sig villig til at hjælpe Iran med at bygge flere atomanlæg.
Iran begyndte i september i år officielt sin produktion på atomkraftværket Bushehr efter en proces, der strakte sig over 19 år.
Den kontroversielle udtalelse fra Moskva kommer samtidig med, at Vesten er stærkt bekymret for, at Iran bruger sit atomprogram til at producere atomvåben.
Mistanken understreges i en ny rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der blev offentliggjort onsdag.
Det har blandt andet fået USA til at overveje "forskellige muligheder" som reaktion på rapporten, heriblandt ensidige amerikanske sanktioner mod Iran.
FN's fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet er imidlertid uenige om sanktioner, og Rusland har tidligere gjort det klart, at landet "ikke vil overveje sådanne forslag".
Heller ikke Kina, der køber en stor del af sin olie i Iran, vil formentlig støtte nye sanktioner.
Israel har i årevis beskyldt Iran for at ville udvikle atomvåben - og i de seneste uger og måneder er spekulationer om, at Israel kan finde på at angribe iranske atominstallationer, taget til.
Iran fastholder at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde