Rusland vil foreslå en plan for at forbedre sikkerheden på verdens atomkraftværker, når verdens førende lande mødes til G8-topmøde i maj. Det siger den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, tirsdag på 25-års-dagen for Tjernobylkatastrofen.
Det skriver AFP.
- I maj i år vil vi komme med et konkret initiativ om at øge sikkerheden i atomkraftværker, siger Medvedev i en erklæring og fortsætter:
- Planen vil være henvendt til større lande, der anvender atomkraft.
Medvedev deltager i dag i en ceremoni, hvor 25-års-dagen for ulykken i Tjernobyl markeres.
Diskussionen om sikkerheden på verdens atomkraftværker er blusset op, efter at en atomulykke har ramt Fukushimaværket i Japan. Her kæmper arbejdere fortsat for at få kontrol over situationen
Rusland er dog fortsat indstillet på at benytte atomkraft. Men Medvedev har gentagne gange sagt, at begivenhederne i Japan viste et behov for større sikkerhed.
I Danmark siger flere blankt nej til atomkraft efter ulykken i Japan. 40 procent af befolkningen er i dag "modstander af a-kraft og kan ikke overbevises om det modsatte", viser en meningsmåling fra Megafon.
Kort før FN's store klimatopmøde i december 2009 var tallet blot 31 procent.
På samme måde er der blevet færre danskere, der siger klart ja: syv procent i dag mod 12 procent i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned