Rusland vil have Nato til åbent at afvise Ukraine
Ukrainske soldater samlet ved ceremoni i Odessa onsdag, hvor der fortsat var frygt for en forestående russisk invasion af landet. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Ifølge russisk nyhedsbureau kræver Rusland, at Nato offentligt afviser at optage Ukraine i forsvarsalliancen.
Det russiske nyhedsbureau RIA skriver onsdag, at "Rusland vil insistere på, at Nato offentligt erklærer, at alliancen afviser at optage Ukraine".
RIA citerer den russiske diplomat Konstantin Gavrilov i Wien for udtalelsen.
Samtidig citerer et andet russisk nyhedsbureau, Tass, en russisk diplomat for, at russiske styrker vil være trukket tilbage til deres normale stillinger inden for tre eller fire uger.
- Ruslands væbnede styrker i den vestlige del af landet vil vende tilbage til deres normale positioner inden for tre-fire uger, siger den russiske ambassadør i Irland ifølge Tass.
Der var tidligere onsdag andre russiske meldinger om, at nogle militære øvelser er færdige, og at russiske styrker rykker tilbage fra øvelsesområder nær Ukraine.
Enheder i de vestlige militære distrikter har lastet togvogne med kampvogne og pansrede køretøjer efter øvelse, hedder det i en erklæring fra det russiske forsvarsministerium.
Rapporterne afvises i Vesten og i Ukraine.
- Rusland fortsætter med at øge antallet af soldater ved grænsen til Ukraine, siger Nato-chef Jens Stoltenberg.
- Vi har ikke set beviser på en russisk tilbagetrækning. Det, vi har set, er, at de har øget antallet af soldater. Flere soldater er på vej, sagde generalsekretær Jens Stoltenberg i Natos hovedkvarter i Bruxelles onsdag, da alliancens forsvarsministre mødtes.
Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, siger også ifølge BBC onsdag, at han ikke ser tegn på russisk tilbagetrækning fra den ukrainske grænse.
- For at sige det, som det er, så reagerer vi på det reelle, og vi har endnu ikke set russiske tilbagetrækninger nær den ved den ukrainske grænse, siger han til BBC under et besøg i det vestlige Ukraine.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker