Rusland vil have Sikkerhedsrådet på banen igen om giftangreb
Rusland har anmodet om et møde i FN's Sikkerhedsråd torsdag for at få diskuteret britiske beskyldninger.
Rusland har anmodet om et møde i FN's Sikkerhedsråd torsdag for at få diskuteret Storbritanniens beskyldninger om, at styret i Moskva stod bag et nervegiftangreb på en tidligere russisk agent i England i sidste måned. Det oplyser den russiske FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia.
Nebenzia siger, at mødet er indkaldt på baggrund af et brev, som premierminister Theresa May sendte til Sikkerhedsrådet den 13. marts, hvori det hedder, at Moskva "efter al sandsynlighed" stod bag angrebet i Salisbury.
De 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet mødtes første gang den 14. marts på Storbritanniens anmodning for at drøfte angrebet i Salisbury på den russiske eksspion og hans datter.
En højtstående russiske diplomat siger onsdag, at en efterforskning af sagen bør omfatte et panel af uafhængige eksperter.
Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov siger, at de russiske myndigheder også har foreslået, at Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) inddrages i efterforskningen.
Diplomatiske kilder udtaler til Reuters, at Rusland onsdag tabte en afstemning i OPCW om Salisbury-sagen.
Ryabkov siger til nyhedsbureauet Tass, at Storbritanniens og dets allieredes afvisninger af en uafhængig undersøgelse er et signal om, at "de er parate til at ofre sandheden for deres geopolitiske ambitioner".
Putins siger, at han ikke har forventninger om, at briterne trækker dets beskyldninger tilbage, men at han håber på, at fornuften får overtaget.
Britiske kemikere meddelte tirsdag, at de ikke er i stand til at bevise, at nervegift, som blev brugt ved angrebet i Salisbury, kom fra Rusland.
Gary Aitkenhead, som er chef for Defence Science and Technology Laboratory, til Sky New. bekræftede imidlertid, at den analyserede nervegift kun kan fremstilles med "ekstremt sofistikerede metoder, hvilket kun en stat har kapacitet til".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker