Rusland vil styrke flåde og luftvåben over tre år
Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har holdt møder med sine næstkommanderende og de øverstbefalende for militærets tre værn om en forøgelse af de væbnede styrker. Både hær, luftvåben og flåde vil blive styrket i de kommende år,. Foto: Russian Defence Ministry/Reuters
Den russiske forsvarsminister og militære ledere vil måske øge de væbnede styrker til 1,5 millioner mand.
Ruslands militær vil blive styrket fra 2023 til 2026 - det gælder både for flåde, luftstyrker og strategiske styrker. Det meddeler Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Det overvejes at øge antallet af personel i militæret til 1,5 millioner mand.
Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har holdt møder med sine næstkommanderende og de øverstbefalende for militærets tre værn om en forøgelse af de væbnede styrker.
- Opbygningen af styrkerne vil blive synkroniseret med våbenleverancer og udvikling af infrastruktur, hedder det i erklæringerne fra det russiske forsvarsministerium.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere lovet de væbnede styrker alt, hvad de ønsker til deres militære felttog i Ukraine.
I en tale til forsvarschefer i Moskva sidst i december sagde den russiske leder, at der ikke er nogen finansielle begrænsninger for, hvad den russiske regering vil give til sit militær.
- Rusland vil også fortsat forbedre kampberedskabet for sin atomslagstyrke, sagde Putin videre.
Det var i forbindelse med denne tale fra Putin i december, at Sjojgu første gang nævnte, at det er nødvendigt at øge antallet af soldater i den russiske hær til 1,5 millioner.
Henvendt til Putin og til militærets øverste ledere sagde Sjojgu også, at den nylige mobilisering af op mod 300.000 reservister til hæren havde været en alvorlig test af Rusland og af hæren, men at den havde øget Ruslands kampkapacitet.
/ritzau/Reuters.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde