Rusland vil trække sig fra traktat om våbenkontrol
Den russiske regering har besluttet at forlade Åben Himmel-traktaten, en internationale traktat om våbenkontrol, efter at USA forlod den sidste år. Her ses Ruslands præsident Vladimir Putin. (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Sputnik/Reuters
Rusland trækker sig fra Åben Himmel-traktaten, efter at USA trak sig fra den i november.
Rusland vil trække sig ud af en international aftale om våbenkontrol.
Det oplyser Ruslands udenrigsministerium fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det drejer sig om den såkaldte Åben Himmel-traktat, der blev indgået i 1992 mellem 35 lande - heriblandt Danmark.
Traktaten fastslår, hvordan medlemslandene må foretage observationsflyvninger over hinandens lande.
Rusland begrunder sin beslutning med, at samarbejdet ikke fungerer, efter at USA sidste år trak sig fra den.
USA trak sig fra traktaten i november efter at have anklaget Rusland for at overtræde den. Det afviste den russiske regering.
Den amerikanske beslutning blev truffet i maj 2020.
Dengang sagde Ruslands viceudenrigsminister, Aleksander Grusjko, at det var et slag mod den europæiske sikkerhed.
- USA's tilbagetrækning fra denne traktat vil ikke alene være et slag mod fundamentet i europæisk sikkerhed, men mod de vigtigste sikkerhedsinteresser hos USA's allierede, sagde Grusjko ifølge nyhedsbureauet AFP.
Året inden at USA trak sig fra Åben Himmel-traktaten, trak amerikanerne sig også ud af INF-traktat, der blev indgået under den kolde krig. Det skete ligeledes, efter at USA havde anklaget Rusland for at have overtrådt aftalen.
INF-aftalen indebar blandt andet en omfattende nedrustning, og at et stort antal atomare og konventionelle ballistiske missiler blev tilintetgjort.
Samtidig indebar aftalen et gensidigt forbud mod at opstille anlæg for mellemdistanceraketter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde