Ruslands ambassadør er tilbage i USA efter tre måneders kold luft
Ruslands ambassadør i USA, Anatolij Antonov, er søndag vendt tilbage til USA efter tre måneders fravær på grund af en diplomatisk krise mellem de to lande. (Arkivfoto) Foto: Mark Wilson/Ritzau Scanpix
Mark Wilson/Ritzau Scanpix
Biden og Putin blev på topmøde enige om at lade ambassadørerne vende tilbage efter måneders diplomatisk krise.
Den russiske ambassadør i Washington, Anatolij Antonov, er vendt tilbage til USA efter tre måneder hjemme i Rusland.
Han er søndag landet i JFK-lufthavnen i New York, skriver det russiske nyhedsbureau Tass. Herfra tager han videre til Washington D.C.
Antonov blev hjemkaldt i marts til konsultationer om det forværrede forhold mellem Rusland og USA.
På onsdagens topmøde mellem de to landes præsidenter blev det aftalt, at deres respektive ambassadører skulle tilbage på deres ambassader.
- I lyset af resultaterne af mødet mellem de to præsidenter, regner jeg med konstruktivt samarbejde med mine amerikanske kolleger for at opbygge lige og pragmatiske relationer, siger Antonov til nyhedsbureauet Ria Novosti.
Han tilføjer, at hans humør er "optimistisk".
De diplomatiske relationer mellem Rusland og USA er kølnet betragteligt, efter at Joe Biden blev USA's præsident i januar.
Han har beskyldt Rusland for at have blandet sig i amerikanske valg og for at stå bag en række alvorlige hackerangreb.
Efter Biden kaldte Putin en "morder", tog Rusland det usædvanlige skridt at hjemkalde sin ambassadør.
Samtidig meddelte den russiske regering USA's ambassadør i Moskva, John Sullivan, at han burde rejse hjem til Washington D.C.
Det gjorde han i april, hvor de to lande udviste hinandens diplomater og indførte sanktioner mod hinanden.
Men efter mødet mellem Biden og Putin i onsdags er Sullivan også på vej tilbage på sin post.
- Efter et vigtigt topmøde ser jeg frem til at vende tilbage til Moskva snart, udtaler Sullivan ifølge et tweet fra ambassadens talsmand.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned