Ruslands parlament: Janukovitj er stadig præsident
Viktor Janukovitj er fortsat Ukraines legitime præsident, siger formanden for overhuset i det russiske parlament, Valentina Matvijenko.
- Præsident Janukovitj er den legitime præsident. Hvis ukrainerne og parlamentet beslutter at fjerne ham, skal der følge en række juridiske procedurer, siger formanden.
- Først skal der afvikles en rigsretssag. Dernæst skal sagen indgives for højesteret og en forfatningsdomstol. Når alle disse processer er overstået, vil han ophøre med at være Ukraines legitime præsident, siger hun.
Ukraine vedtog forleden at gå tilbage til en tidligere forfatning, der var gældende, før Janukovitj overtog præsidentposten.
Men det kan man ikke gøre uden videre, mener formanden for det russiske overhus.
- I enhver demokratisk stat skal en forfatning vedtages på bred national opbakning. Alle politiske kræfter, civilinstitutioner og regionale autoriteter skal tage del i udarbejdelsen af dokumentet, siger Valentina Matvijenko.
Hun tilføjer, at en ny forfatning "naturligvis" skal vedtages ved en folkeafstemning.
/ritzau/Itar-Tass
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker