Russere er strandet i sydkoreansk lufthavn i måneder
En ukrainsk soldat står ved ligene af russiske soldater ved frontlinjen nær byen Siversk i Donetsk. Billedet er taget lørdag den 28. januar. Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Fem russere, der har forladt Rusland for at undslippe militæret, sidder fast i Seouls internationale lufthavn.
Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, i september beordrede mobilisering af 300.000 soldater til krigen i Ukraine, fik mange russiske mænd travlt med at komme ud af Rusland.
De flygtede for at slippe for at komme i krig mod Ukraine.
Eller at deltage i den "specielle militæroperation", som Putin kalder det.
Blandt de flygtende var fem mænd, som nu har fået et andet problem end en mulig indkaldelse til militæret.
De fem mænd befinder sig i den internationale lufthavn i Sydkoreas hovedstad, Seoul, og de kan ikke komme ind i landet.
Tre af de fem ankom til Incheon-lufthavnen i oktober, skriver CNN. De to andre kom i november.
Ifølge CNN afviser de sydkoreanske myndigheder at lade dem komme ind i landet.
Lee Jong-chan, der er advokat for de fem, siger, at hans klienter har søgt om flygtningestatus, men deres ansøgning er afvist.
De har appelleret dommen, men de kan stadig ikke forlade lufthavnen.
Lee siger, at myndighederne har afvist anmodningerne om flygtningestatus med den begrundelse, at afvisning af værnepligt ikke er grundlag for at få flygtningestatus.
CNN har talt med advokaten, der fortæller, at russerne hver dag får et måltid. Det er frokost.
De har mulighed for at gå i bad, og de må vaske deres tøj i hånden.
De befinder sig afgangshallen og det toldfrie område.
Ifølge CNN flygtede flere end 200.000 russiske mænd i forbindelse med mobiliseringen til blandt andet Georgien, Kasakhstan og EU.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde