Russisk aktivist skal blive i fængslet
Sergej Udaltsov er en af de mest energiske aktivister og kritikere af det russiske parlamentsvalg den 4. december. Han mener, at premierminister Vladimir Putin og Kreml snød ved valget.
Tidligere i december blev han idømt 15 dages fængsel for at have deltaget i en demonstration mod Kreml og mod valgsvindel. Nu siger hans forsvarer, at denne straf er forlænget med 10 dage.
Udaltsov er leder af den stærkt venstreorienterede Venstres Front Bevægelse.
Domstolen siger, at han faktisk også var tilbageholdt i oktober, og da afsonede han ikke den fulde straf. Det skal han så gøre nu, og det betyder endnu 10 dage.
- Udaltsov fik endnu 10 dage. Det er skamfuldt, skriver hans forsvarer, Nikolaj Polosov, på Twitter.
Forsvareren siger, at Udaltsov i sidste uge gik i sultestrejke, og han har ifølge forsvareren erklæret, at han vil fortsætte sultestrejken, hvis hans straf forlænges.
Vladimir Putin er i de seneste tid kommet under voksende pres.
Lørdag var titusindvis af mennesker på gaderne i Moskva for at protestere imod det, de kalder snyd ved parlamentsvalget.
Hundredvis af mennesker er blevet anholdt siden valget.
Putins parti, Forenet Rusland, vandt valget, men mistede dog det absolutte flertal.
Alligevel kan partiet fortsætte ved magten, fordi det har støtte fra mindre, men meget lydhøre partier.
/ritzau/AFP
En af de ledende aktivister og demonstranter mod styret i Kreml får sin fængselsstraf forlænget med 10 dage.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned