Russisk-amerikansk kvinde dømt 12 års fængsel i Rusland
Ksenia Karelina er idømt fængsel i Rusland på grund af donation til organisation, der yder bistand i Ukraine.
Den russisk-amerikanske kvinde Ksenia Karelina er i Rusland blevet idømt 12 års fængsel for forræderi.
Hun stod anklaget for at have doneret lidt over 50 dollar til organisationen Razom, der yder bistand i Ukraine.
50 dollar svarer til omkring 340 kroner.
I retten i Jekaterinburg lød det, at efterforskningen af sagen havde vist, at Karelina lavede donationen 24. februar 2022, som er den første dag af Ruslands invasion af Ukraine.
Karelina, der til daglig bor i Los Angeles i USA, erkendte sig skyldig i retssagen i Jekaterinburg, der er den samme domstol, hvor Wall Street Journal-journalisten Evan Gershkovich blev dømt for spionage i juli.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde