En gruppe væbnede mænd har under et indbrud i en fabrik i Astrakhan i det sydlige Rusland fjernet platin for omkring 32,5 millioner kroner.
Nyhedsbureauet Interfax skriver, at røverne slog til natten til søndag, hvor de holdt natholdet i skak med deres våben.
Men oplysningerne om røveriet er først kommet frem mandag morgen.
Fabrikken laver glasfiber, og den ligger henved 1300 kilometer syd for den russiske hovedstad, Moskva.
Polititalsmand Petr Rusanov siger, at ingen kom til skade ved røveriet, hvor gerningsmændene forsvandt med 40 platinplader, som vejer mellem 100 og 150 kilo.
Der er etableret politivejspærringer i området, hvor politiet leder efter en gruppe på 10 til 12 mænd og et køretøj, der fragter tyvekosterne.
Politiet har fundet en bus, der tilhører fabrikken, et stykke væk fra gerningsstedet. Politiet formoder, at røverne har brugt bussen til at komme væk fra gerningsstedet, og de har så haft et andet køretøj klar til den videre flugt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned